
Der vil også være mulighed for at følge forløbet “Bring englene ind i dit liv” – som et individuelt onlineforløb.
Er du interesseret i engle og ønsker at få dem tættere på dig og at få dem ind i dit liv på en naturlig måde? Så er dette kursus måske noget for dig?
Du får på kurset en masse viden om engle og engleriget. Du får også en masse praktiske metoder og redskaber til, hvordan du kan åbne dig for englene, få kontakt til dem og få dem ind i dit liv og starte et naturligt samarbejde med dem.
Det individuelle forløb kører over 3 måneder. Vi mødes 1 : 1 – online over programmet Zoom.
Vi mødes 2 gange om måneden.
Inden din første undervisningsgang, vil vi sammen aftale, hvilke 6 datoer, det passer dig bedst at lægge din undervisning på.
Når vi har aftalt datoerne, vil du få tilsendt Zoom link til vores første møde.
Emner, der skal arbejdes med på kurset
- Introduktion til engle og engleriget – Hvad er engle og hvordan kan vi få kontakt med dem?
- Hvordan vi kan åbne, lukke samt grounde vores energi ifm. englearbejde.
- De nye chakraer – Især om Jordstjerne chakraet og Englechakra.
- Arbejde med chakraet – Det Højere Hjerte.
- Særlig beskyttelse og renselse af og med englene.
- Healing med engle – Healing af dig selv og healing af andre.
- Healing af Jorden med englene.
Da dette forløb er individuelt og tilrettelægges helt individuelt, så vil der også være mulighed for at inddrage andre emneområder eller vælge at have ekstra fokus på bestemte af ovenstående emner. Det kan fx være Healing med engle, hvor du kan gå i dybden med hvordan du kan inddrage engle i healingsarbejde og få en masse teknikker til lige netop englehealing.
Opbygningen af undervisningen
Hver undervisningsgang starter med at vi gennemgår dine oplevelser med de øvelser, som du arbejder med hjemme fra gang til gang.
Du får herefter ny teori om englene, hvordan du kan få englene ind i vores liv, samarbejde med dem og få hjælp og støtte af dem i din hverdag.
Vi laver herefter sammen en eller flere engleøvelser og gennemgår igen efter disse øvelser dine oplevelser med øvelsen.
Praktisk
Forløbet koster 2450 kr.
Kurset foregår online over Zoom. Til hver undervisningsgang får du et link, som du bruger for at komme ind på mødet. Alle undervisningssessioner optages og sendes til dig efterfølgende.
Du får også tilsendt diverse undervisningsmateriale, øvelser m.m. efter hver gang.
Tilmelding
Er du interesseret i at følge forløbet, kan du skrive til info@fortunahealing.dk.