Mobil

42430012

Email

Info@fortunahealing.dk

Åbningstider

Lør. - Søn: 9.00-14.00

Kender du det, at du nogle gange pludselig kan føle, at du er træt, ked af det eller vred – og at du samtidig ikke rigtig ved, hvorfor du pludselig føler dig sådan?

Du kan også være, at du føler dig forvirret og udmattet og bare pludselig slet ikke har noget energi og humøret er helt i bund.

At rense sig for andres energier
At rense sig for andres energier

Har du prøvet at opleve det, så kan det være fordi, du har ”opfanget” et andet menneskes energi.

Der kan være forskellige grunde til at vi kan komme til at opfange andre menneskers energi.

Det kan være fordi, du er en person, som mærker andre menneskers energi stærkt. At du er meget empatisk og at du hurtigt og let føler med andre mennesker.

Det kan også være fordi, du er et menneske, som ligefrem tager andre menneskers energier på sig. At du er et menneske, som ligesom indoptager andre menneskers energier. Her kan der ligefrem ske det, at de mennesker som udstråler disse negative energier får mindre af den negative energi. Og du, du få mere af den. Det kan fx være hvis du selv er et menneske med et stort hjerte, et menneske, som rigtig gerne vil hjælpe andre og gøre så meget du kan for at de har det godt. Du arbejder måske i en eller anden form for hjælper rolle (sygeplejerske, SOSU, lærer eller andet). Blot dét, at du i dig har denne energi, og udstråler denne form for vibration, dét kan gøre, at den energimæssige udveksling, der foregår mellem jer – automatisk gør, at du tager noget af den andens negative energi, uden at du vil det og uden at du overhovedet lægger mærke til det.

Hvad kan du så gøre for at rense dig for andre menneskers negative energier?

Hvis du tænker, at de negative følelser du har, ikke er dine egne, men er opfanget fra andre mennesker, så kan du gøre forskellige ting for at få renset dit energifelt og komme af med dem igen.

Se også et af mine tidligere indlæg om auraen. Her skriver jeg også om hvordan du kan rense auraen for de forskellige former for negativ energi, der kan sidde i den.

Her kommer endnu en metode, som du kan bruge til at få renset din aura og få frigjort negativ energi fra andre mennesker.

  • Sid afslappet og træk vejret helt roligt.
  • Tag tre dybe ind- og udåndinger. Mærk hvordan du for hver udånding bliver mere og mere afslappet.
  • Du forsøger nu at blive helt rolig i dit sind. Du prøver så at observere dit sind. Se hvilke følelser, der dukker op. Prøv at identificere dem, sæt navn på dem. Prøv at finde frem til om de kommer fra dig eller fra andre mennesker. Når du sidder i denne meditative tilstand, så vil du intuitivt få af vide hvor følelserne kommer fra.
  • Er det følelser, som kommer fra dig selv, så vil de opleves som intense og stærke. De kan kalde minder eller tanker frem om en person eller en situation.
  • Følelser, som er opfanget fra andre, vil ikke opleves så engagerende og der kan være en forvirret følelse om dem, som om de ikke rigtig er til at få fat på. De vil også opleves som mere afdæmpede. Du kan ikke genkalde dig hvor de stammer fra. Du kan måske ikke forbinde dem med noget som helst af det, du oplever her og nu.
  • Hvis de følelser du oplever, kommer fra andre mennesker, så gør du sådan:
  • Bed dem om at de må vende tilbage til den kilde, hvor de kommer fra.
  • Du beder også dine guider om at hjælpe følelserne med at komme tilbage, hvor de kommer fra.
  • Du fylder de følelser, som ikke hører til dig, med kærlighed og lys inden du sender dem tilbage.
  • Se for dig hvordan den fremmede følelse befinder sig foran dig, se for dig hvordan der udstråler lys og kærlighed fra dit hjertechakra. Send denne kærlighed ind i følelsen.
  • Bed også dine guider om at sende kærlighed og lys til følelsen og sende den tilbage til der, hvor den kommer fra.
  • Se for dig, hvordan følelsen forsvinder.
  • Mærk herefter hvordan du nu selv føler dig renset, ren og klar.
  • Tak dine guider for den hjælp, de har givet dig.

Gode artikler